Til at starte med siger ordene “Marketing Automation” lidt sig selv. Det er automatiseret markedsføring. Det forklarer dog hverken, hvad det kan, eller hvordan du udnytter mulighederne med Marketing Automation. Det vil jeg gennemgå i dette indlæg. Marketing Automation kan nemlig vise sig at kunne gøre dit arbejde en hel del lettere.
Med Marketing Automation bruger du software til bedre at kvalificere dine leads til et salg. Det gør du ved at se på, hvad dine leads tidligere har vist interesse for og ved at se på deres tidligere adfærd. Det kan også hjælpe dine potentielle kunder igennem købsprocessen.
Marketing Automation er automatiserede e-mails og landing-pages, der gør, at du ikke selv skal stå for det manuelle arbejde. Alt sammen uden du mister personligheden i din kommunikation – hvis du forstår at gøre det rigtigt!
Marketing Automation giver dig mulighed for at lave lead nurturing kampagner for at holde dig i bevidstheden hos dine potentielle kunder, nuværende kunder og tidligere kunder. Du kan således forlænge dine kunders lifecycle og forhøje deres CLV (Customer Lifetime Value).
Hvad kan Marketing Automation hjælpe med?
Marketing Automation kan bl.a. reducere rutine-opgaver og gentagelser, og hvis du lægger et ordentligt stykke arbejde i det fra starten, behøver du ikke at miste personligheden i din kommunikation eller nærværet med dine leads. Her kommer en række ting, Marketing Automation kan hjælpe dig med.
-
Segmentering
De fleste systemer lader dig segmentere dine kampagner. Med mere avancerede systemer, såsom Marketo, kan du vælge at oprette forskellige spor, så dine leads kun modtager den information, der interesserer dem.
-
Opførsel
Se hvor og hvornår dine leads klikker på dine links. Du kan få utrolig meget data om enkelte leads, og forstår du at personalisere dine e-mails og landing-pages, sørger du for hele tiden at være top-relevant for dine leads.
-
Leadscoring
Ved at give dine leads point for hver handling de udfører på dit website, får du et bedre overblik over hvilke leads, der er klar til at blive kontaktet og hvilke leads, der endnu ikke er modne. På den måde kan dit salgsteam koncentrere sig om de parate leads, og din marketingafdeling om at pleje resten.
-
Kvalificere leads til salg
Ved at holde skarpt øje med dine leads’ preferencer kan du bedre kvalificere dem til et salg, fordi du hele tiden giver dem det, de er interesseret i, og ikke generer dem med noget de ikke er klar til. Samtidig er salgsafdelingen klar over, hvad leadet er interesseret i, og kan på den måde målrette deres henvendelser i stedet for at skyde i blinde.
Gode måder at bruge Marketing Automation
Det er utrolig vigtigt at du forstår at bruge Marketing Automation, så du ikke ender med at irritere dine leads, i stedet for at tiltrække dem. Her får du 7 gode måder at bruge Marketing Automation.
-
Tænk på afsenderen
Én ting er, at du naturligvis altid skal tænke på modtageren, men med Marketing Automation er det også vigtigt at tænke på afsenderen i dine udsendelser. Er det en person, modtageren har en relation til? Hvis ikke, hvordan ser afsenderens online profil så ud? Bidrager personen positivt? Hvordan bliver din virksomhed repræsenteret, hvis du googler ham eller hende?
Her hos Atcore bestræber vi os på, at afsenderen er en person, som modtageren har et forhold til. Hvis det er såkaldte anonyme leads, er afsenderen vores CEO Sebastian Gullak. Han har et stærkt ry online, og langt de fleste har et positivt indtryk af ham (også efter en tur i Google).
-
Påmindelser
Du kan bruge Marketing Automation til at udsende påmindelser om eksempelvis events. Det kunne være foredrag, webinarer, kurser osv. Du kan både sende påmindelser til dine leads, men også til dit salgsteam, hvis dine leads foretager sig noget bestemt (eller er inaktive). Afholder du mange møder, kan det ligeledes være en påmindelse til deltagere omkring mødet.
-
Opfølgning
Efter du har afholdt en begivenhed, er det en god idé at følge op på interaktionen og sige: “Tak for sidst”, “Her er præsentationen” eller “Vi vil meget gerne høre din mening”.
-
Bedømmelser
Bedømmelser kan være rigtig værdifulde for dig. Derfor er Marketing Automation en god måde at huske at sende spørgeskemaer ud, eller bede om bedømmelser. Dette bliver desuden sjældent opfattet som spam, da de fleste ønsker at hjælpe og blive hørt.
-
Send relateret indhold baseret på interesser og opførsel
Efter du har afholdt et event, udsendt en e-bog, solgt et tørklæde eller hvad det nu måtte være, er det en god måde holde dig i dine leads’ bevidsthed. Vær dog forsigtig med at gøre det til en salgstale, da det ikke er formålet. Formålet er, at skabe værdi for dine leads og kunder. Føler du derfor ikke, at din udsendelse er værdiskabende, så lad være med at trykke på “send”.
Noget værdiskabende kunne være: “Her er slidesne fra foredraget”, “Vi har 5 ekstra tips, der er relateret til din nye bog” eller “7 måder at binde dit nye tørklæde”.
Du kan analysere, hvilket indhold der virker ud fra, hvor dine leads klikker, og hvilket indhold de interagerer med og reagerer på. Lav flows baseret på den måde den enkelte ønsker at interagere, og kommunikér derefter. (Når jeg siger den enkelte må det meget gerne være baseret på personaer).
-
Vær ikke ligeglad med afmeldelser
En afmeldelse behøver ikke være en kedelig oplevelse for personen, der ikke længere ønsker at modtage dine e-mails. Lad være med at give indtrykket af, at du er blevet tøsefornærmet og nu ikke længere ønsker at have noget med personen at gøre. Fortæl hellere dit lead at du er ked af at se dem forlade din liste, og at de kan følge med på andre platforme (Facebook, Twitter, LinkedIN osv.), hvis de foretrækker dette i stedet for e-mails.
-
Sociale netværk
Sørg i det hele taget for at linke til din tilstedeværelse online i alle dine udsendelser, så dine leads har mulighed for at interagere med dig på flere platforme.
Er du klar til at blive ninja?
Marketing Automation handler om at kende din målgruppe og dine leads’ præferencer. Derfor fungerer det bedst, hvis du kobler det sammen med dit CRM (Customer Relationship Management) system for på den måde at vide endnu mere om de personer du interagerer med. Adrian skrev sidste år om e-mail ninjaen. Kan du genkende dig selv? Hvis du er klar til tage din e-mail markedsføring til det næste skridt hjælper vi dig gerne. Kontakt os og få hjælp til hele processen uanset om du er nybegynder eller klar til at blive ninja.